Artikler

Kaspar Kaum Bonnén: "I will always love you"

I en række pågående billeder og essayet “I will always love you” reflekterer billedkunstner og digter Kasper Kaum Bonnén over muligheder og begrænsninger i vores forvent-
ninger til kærligheden. Han kommenterer kærlighedens betingelser i dag, hvor en stadig strøm af kærligheds-
fortællinger skaber ensartede forestillinger om kærlighed og lykke, og hvor både teknologi og populærkultur præger vores opfattelse af kærligheden – men hvor det samtidig bliver stadigt mere presserende for det enkelte individ at vælge og skabe sit eget liv, sin egen historie. Bonnén ser kærligheden som en transformerende proces for individet, som kan åbne for nye livsmuligheder, nye ‘livsrum’. Han beskriver i tråd hermed sit eget arbejde som et forsøg på at synliggøre følelser som rumlige størrelser og dermed materialisere og generalisere en subjektiv erfaring, som andre har mulighed for at identificere sig med. Læs artiklen
(Sidst revideret 2007)
Kaspar Kaum Bonnén: Tak skal du have det var meget hyggeligt
Se billederne

Kirsten Dehlholm: “Kærlighedsmyte som kirurgisk scenekunst”

I artiklen beskriver teaterchef Kirsten Dehlholm teatrets bud på en kærlighedshistorie i form af forestillingen Operation: Orfeo af Hotel Pro Forma. Forestillingen belyses fra forskel-
lige vinkler, men Dehlholm fokuserer især på, hvorledes den berømte kærlighedshistorie kan fremføres uden at blive genfortalt eller banaliseret: “Som en sand myte kan fortællingen ikke opfattes bogstaveligt, men må sanses og begribes i al sin ubegribelighed. For at imødekomme de universelle budskaber må jeg gribe til det mest konkrete, som er formen”, skriver hun blandt andet. Læs artiklen
(Sidst revideret 2009)

Anne Görlich Fernando: “Ung kærlighed – forestillinger, forventninger og grænser”

Identitetsdannelsen er i højsædet, når Anne Görlich Fernando i denne artikel viser vej ind igennem de unges kærlighedshistorier. På baggrund af interviews med en gruppe unge beskriver hun deres opfattelser af kærligheden, opfattelser, der måske umiddelbart kan synes fremmede for den ældre generation, men som ikke desto mindre viser sig at bygge på de voksnes kærlighedskultur og dertil hørende normer og konventioner. I deres første kærlighedshistorier øver de unge sig på de roller, som de skal leve ud i voksenlivet. Læs artiklen
(Sidst revideret 2009)

Hans Hauge: “End lever kærligheden:
Kærlighed som anvendt romanlæsning”

I denne artikel ser Hans Hauge kærlighed som “anvendt romanlæsning”. Kærlighedsromanen – romancen – ansporer nemlig ifølge Hans Hauge til forelskelse og leverer en drejebog til romantiske kærlighedsforhold, mens dens realistiske modstykke, the novel, forsøger at mane læseren til besindelse ved at påpege det lattervækkende og fare-fulde ved en romantisk tilgang til livet. Hauge kommer langt omkring i sin artikel, der forfølger den til tider indædte kamp mellem romance og realitetsprincip (novel) fra Teheran til Nordnorge og gennem adskillige århundreder – med et kraftigt tyngdepunkt i vores tid, hvor kærligheden lever i bedste velgående og måske oven i købet kan siges at være blevet ophøjet til religion. Læs artiklen
(Sidst revideret 2009)

Tine Engel Mogensen: “Kærlighedshistorier som mulighedsfelt og sammenhængssyn”

I den norske forfatter Jan Kjærstads værker finder man gedigen romantisk kærlighed – i avanceret og hæsblæsende interaktion med utallige andre elementer. I denne artikel laver Tine Engel Mogensen et tværsnit gennem Kjærstads forfatterskab med fokus på dets kærlighedshistorier, og hun skitserer en udvikling i disse kærlighedshistorier og det forhold mellem kærlighed, fortælling, identitet og verden, som skrives frem. Et vigtigt omdrejningspunkt i Kjærstads romaner er ifølge Mogensen kærlighedens og historiernes, eller historiefortællingens, betydning i og for et menneskes liv; historier får i dette perspektiv en nytteværdi, en bogstaveligt talt opbyggelig funktion. Læs artiklen
(Sidst revideret 2009)

Lisbeth Overgaard Nielsen: “Intellektuel filmkærlighed og bølgebrud”

Strømmen af kærlighedsfortællinger er central i Lisbeth Overgaard Nielsens artikel. Artiklen undersøger med udgangs-
punkt i Lars von Triers Breaking the Waves (1996) filmens bud på en moderne kærlighedshistorie og et melodrama i nye gevandter. I 1990'erne var det sjældent, at en filminstruktør herhjemme tog livtag med melodramaet og den store kærlighed, men Lars von Triers kobling af følelser og kunst skulle vise sig at være med til at legalisere kærligheds-
historien og åbne ballet for den stribe af kærlighedsfilm, dansk film producerede i tiåret efter. Læs artiklen
(Sidst revideret 2007)

Troels Nørager: “Til døden jer skiller… ”

Troels Nørager fokuserer i denne artikel på opfattelsen af kærligheden som en voldsom kraft: nemlig forestillingen om, at kærligheden skal kunne skaffe de elskende en dennesidig udødelighed. Nørager tilslutter sig tesen om, at kærligheden i vor tid i høj grad er blevet en sekulær religion, det sted, hvor vi søger livsfylde og glimt af udødelighed – hvor vi tidligere fik vores udødelighedslængsel tilfredsstillet gennem et guddommeligt løfte om ‘evigt liv’. Nørager beskriver det som en bevægelse fra “Gud er kærlighed” til “kærlighed er gud” og spørger, om kærligheden mon kan leve op til de høje forventninger? Læs artiklen
(Sidst revideret 2009)

Birgitte Stougaard Pedersen: “Hip hop og kærlighed: Den romantiske kærligheds vilkår i aktuelle danske rap-tekster ”

Hvor flere af de andre bidrag i antologien beskriver en genoptagelse af kærlighedshistorien inden for et givet medie eller en given genre, er dette næppe tilfældet inden for hip hop. Det er en genre, der traditionelt ingen interesse har haft for (i hvert fald dén type) romantik, og som er blevet meget udskældt for sit hårde og sexistiske sprog. Birgitte Stougaard Pedersen påviser imidlertid i sin artikel, at man – særligt hos mere ‘modne’ rappere som f.eks. Jokeren – ved siden af det hovedspor, der handler om gadens rå fællesskab, faktisk kan finde både sentimentalitet og et romantisk kærlighedsbegreb. Læs artiklen
(2006; appendiks 2009)

Casper Radil & Troels Schultz Larsen: “Internetdating – et angreb på kærlighedens traditionelle former”

Kærlighedshistorien trives også i nyere medier, hvilket Casper Radil og Troels Schultz Larsen og belyser i denne artikel. Internetdating er efterhånden blevet et almindeligt supplement til traditionelle måder at finde den store kærlighed på, men som artiklens titel antyder, kan internet-
tet ifølge Larsen og Radil ikke blot betragtes som et passivt medium, der videreformidler kærlighedens velkendte former. Internetdating anviser derimod nye veje og betingelser for den moderne kærlighed, en kærlighed, der på nettet bliver skrevet med det moderne samfunds ordforråd såsom kontraktindgåelse, shopping, behovstilfredsstillelse og selvudvikling. Læs artiklen
(2006, let revideret 2009)

Ulrikka Strandbygaard: “Den naragtige kærlighed”

Kærlighedsromaner spiller en hovedrolle i Ulrikka Strandbygaards bidrag, men her set ‘indefra’: Forfatteren tager således fat i sit eget virke, når hun med udgangspunkt i sine to romaner Labyrintens latter (1997) og Kærligheds-
skulpturen
(2000) beskriver kærligheden som en naturkraft, der indeholder både lys og mørke – og hvor man næppe kan fravælge mørket uden at miste kontakten med selve kærlighedens væsen. Sidst i artiklen reflekterer Strandbygaard over sin egen kærlighed – i forhold til skriveprocessen; en proces, der for hende nødvendigvis må indeholde både kærlighed til stoffet og vilje til at opgive kontrollen, at springe ud i ‘afgrunden’. Læs artiklen
(Sidst revideret 2009)

 


Kai Aalbæk-Nielsen: “Kærlighed og individualisme”

Det moderne menneskes ændrede livsomstændigheder,
som de f.eks. kommer til udtryk hos en dystopisk forfatter som Michel Houellebecq, er udgangspunktet for Kai Aalbæk-Nielsens artikel. Han går her kærlighedens vilkår efter i sømmene, når han i et opgør med den romantiske myte om ‘den eneste ene’ undersøger individualismens dominans i den moderne verden ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Den moderne kærlighed analyseres igennem litterære eksempler, filosofiske strømninger og kultur-
teoretiske betragtninger, og Aalbæk-Nielsen fremkommer afslutningsvis med sit bud på en ‘bæredygtig’ fremtidig kærlighedsopfattelse. Læs artiklen
(Sidst revideret 2007)